Sangstrup Klint på Djursland i solnedgang

Få dit event med i VisitAarhus' kalender

Foto: Sarah Green

Ønsker du at få dit event præsenteret for de besøgende i Aarhusregionen? Så kan du heldigvis gøre rigtig meget selv. I vejledningen nedenfor kan du bl.a. se, hvordan du hurtigt indtaster dit event i KultuNaut eller sender det ind til den nationale database GuideDanmark.

Vores Eventkalender, som vi sender ud til gæster, der besøger vores område, trækker begivenheder fra både KultuNaut og GuideDanmark.

Læs mere om Eventkalenderen nedenfor.

KultuNaut

Ved at indtaste dit event i KultuNaut bliver din begivenhed bl.a. synlig på VisitAarhus' sider med Lokale tips, i vores fælles begivenhedsoversigt for hele Aarhusregionen samt i en del andre eksterne kanaler og websites.

Ferieguides og større event: læs mere nederst her på siden om muligheden for at få større events oprettet i den nationale turismedatabase GuideDanmark.

Dit event i KultuNaut - Sådan gør du!

  • Klik ind på siden her
  • På PC: tryk på 'For arrangører' nederst i venstremenuen - klik på 'Indtast event'.
  • På mobil: åben 'Filtrer efter' øverst på siden - scroll lidt ned og åben 'For arrangører' - klik på 'Indtast event'.

Hvis ikke du allerede har en bruger, kan du hurtigt oprette dig. Det kræver kun, at du har en e-mailadresse.

  • Vælg Indtast nyt event og følg vejledningen. Her finder du også en rigtig fin vejledning, du kan downloade, hvis du ønsker hjælp hertil.
  • Giv gerne overskriften et godt, kort og informativt navn. F.eks. ved sightseeing, kan du med fordel kalde det ’Guidet tur: Gåtur i Mols Bjerge’ eller lign. 
  • Du kan også med fordel tilføje link til din bookingside (billetnet, billetto, billetlugen m.fl.), som automatisk trækkes med ind i systemet.

Når du har indtastet dit event, har du mulighed for at tilføje en oversættelse, og begivenheden vil også være at finde på vores engelske og tyske sites.

GuideDanmark

Større events samt events til ferieguides indsender du til VisitAarhus, og vi vil oprette dem i den nationale turismedatabase GuideDanmark.

Ferieguider

Du kan indsende særlige begivenheder, som finder sted i skolernes ferier herunder bl.a. vinterferie, påskeferie, efterårsferie samt julens oplevelser. Sommerens events indsender du blot som hidtil, da de indgår i den samlede sommerfortælling.

Store begivenheder

Du kan indsende større events, som er med til at markedsføre vores område uden for regionen herunder også internationalt. Derfor skal sådanne begivenheder have en vis volume og gerne være 'reason to go'. 

Senest 4 uger før

For at få en begivenhed med i GuideDanmark skal vi have modtaget oplysningerne herom senest 4 uger før, den finder sted - og gerne så tidlig som muligt for at opnå størst mulig markedsføringsværdi heraf, og dermed tiltrække flere gæster.

Begivenheder oprettet i GuideDanmark indgår også i VisitDenmarks markedsføring af Danmark, nationalt og internationalt.

Sådan gør du

Indsend events via dette link senest 4 uger før ferie/event-start. 

Eventkalender med skræddersyet algoritme

Også vores Eventkalender, som vi sender ud på mail til både lokale og turister, indeholder events fra bl.a. KultuNaut. Her bliver der indsamlet begivenheder fra flere kilder, og alt fungerer automatisk. Udvalgte begivenheder vil blive fremhævet takket være en skræddersyet algoritme, som tager højde for faktorer som geografi, interesser, aktualitet/dato og sæson. For hver interesse område vil der være et link, der fører ind til en oversigt over alle events inden for den specifikke interesse.

Hvad er Eventkalenderen?

Hvad er Eventkalenderen? Hvad er formålet og hvem er målgruppen. Få svar på dette og meget mere på siden Q&A – Aarhusregionens Eventkalender.

Obs.: kun turismerelevante events indgår

Eventkalenderen er målrettet gæster, der besøger vores område. Det vil derfor kun være events inden for kategorierne musik, teater, udstilling, sportsturnering, film, børn, gastronomi, ekskursion, shopping, natur, marked/byfest, der bliver trukket ind i mails og på visitaarhus.dk. Dette sker helt automatisk.

Tak fordi du vil dele din begivenhed med os og de mange gæster, der besøger vores område. Det understøtter vores arbejde i VisitAarhus og giver gæsterne et endnu større tilbud af oplevelser, når de besøger os.

P.S. Vi gennemgår løbende indkomne events og aktiviteter og udvælger og promoverer de begivenheder og fortællinger, der understøtter de temaer og kampagner, vi har fokus på i vores nationale og internationale markedsføring af Aarhusregionen - herunder med fokus på og udgangspunkt i vores kanalstrategi og partnerskaber.

Share your moments with us: