BÆRBART netværksmøde om certificeringer
Borre Sø ved Silkeborg

Partnerskab med VisitAarhus - et samarbejde med værdi

Foto:Kasper Hornbæk&Jonas Furstone

I VisitAarhus arbejder vi målrettet på at styrke destinationens brand, synliggøre og udvikle destinationens virksomheder og gøre Aarhusregionen attraktiv at besøge for såvel nationale som internationale ferie- og erhvervsgæster. Det opnår vi bedst i tæt samarbejde med destinationens virksomheder.

Uanset om du råder over en stor eller mindre virksomhed, arbejder vi for dig. For når vi står sammen, har vi flere kræfter og flere midler til at udbrede og udvikle vores destination – til gavn for både jer og jeres gæster.

Som partner i VisitAarhus får du derfor adgang til en lang række konkrete fordele, der styrker din virksomhed og vores fælles destination. Et partnerskab giver blandt andet adgang til værdifulde branchenetværk, specialviden, sparring og rådgivning, kursus- og kompetencetilbud samt turismedata og nøgletal. Tilsvarende får du mulighed for at deltage i stats- og fondsfinansierede projekter, der målrettet er skabt for at styrke turismen på destinations- og virksomhedsniveau.

Din virksomhed er vigtig

Et værdifuldt partnerskab er et aktivt partnerskab. Derfor opfordrer vi vores partnervirksomheder til at deltage aktivt, for det er sådan, at både du og vi opnår det største udbytte og skaber mest mulig værdi sammen.

Et partnerskab med VisitAarhus er derfor en investering i en stærkere, fælles destination. Prisen afhænger af partnerskabets type. Læs mere om partnerskaberne herunder – og find det rette match til dig og din virksomhed.

Find det rigtige partnerskab for dig

Hygge på café i centrum af Aarhus

Turismepartner

Turismepartnerskabet er for mindre turismevirksomheder, der ønsker at være en del af det netværk, der er i VisitAarhus. Det kan være Bed & Breakfasts, caféer og restauranter eller et lokalt bageri, der får glæde af turisterne. Som turismepartner bidrager du til arbejdet med at tiltrække gæster til Aarhusregionen, samtidig med at du og dine kollegaer har adgang til at deltage i vores lokale, værdiskabende netværk. Turismepartnerne har igennem VisitAarhus også mulighed for at blive klogere på turisme gennem både netværksarrangementer og oplæg.

Møde på Den Uendelige Bro i Aarhus

Forretningspartner

Forretningspartnerskabet er for virksomheder, der arbejder målrettet med turister som målgruppe. Det kan være større restauranter, campingpladser, mindre kroer, hoteller og overnatningssteder – eller attraktioner og museer. Foruden dét, der tilbydes i turismepartnerskabet, får du også adgang til en særlig erhvervsturismeindsats, hvor din virksomhed kan indgå i vores arbejde med tiltrækning af møder, konferencer og kongresser. Du får samtidig mulighed for at tilkøb af blandt andet krydstogt, erhvervsturismemesser med mere.

Møde på café

Strategisk partner

Det strategiske partnerskab er for de virksomheder, der aktivt vil arbejde sammen med VisitAarhus. Her får du – ud over dét, der er med i forretningspartnerskabet – adgang til vores specialistviden, og du vil aktivt kunne bruge os til sparring, vidensdeling og udvikling. Du vil samtidig blive prioriteret i vores markedsføring og indgå i vores strategiske arbejde med tiltrækning af international presse.

VIP-partnerskabet er for de virksomheder, der tegner turismebilledet i vores destination. Dette partnerskab giver adgang til hele vores vifte af værdiskabende aktiviteter og ydelser og derudover til et sæde i vores Advisory Board. Din virksomhed er top of mind i vores strategiske arbejde samt i udviklingen og markedsføringen af destinationen, og det er således dig, vi udvikler destinationen op ad og sammen med.

Enhver god relation starter med dialog

Tøv ikke med at kontakte os for at høre mere om, hvilken værdi et partnerskab med VisitAarhus kan skabe for din virksomhed. Vores erhvervskoordinatorer er klar til at starte en dialog med dig – hvem ved, måske det bliver begyndelsen på et gensidigt, værdifuldt partnerskab?

Weiterlesen

Bestil brochurer og foldere

Har du brug for foldere, brochurer eller guides til at dele med dine gæster, så kan du finde dem herunder.

Share your moments with us: