Mad på Karpenhøj Naturcenter på Djursland

10 konkrete råd til bespisning og overnatning med fokus på bæredygtighed

Foto: Karpenhøj Naturcenter

Hvordan kommer du og din virksomhed i gang med den bæredygtige udvikling? Nedenfor har vi samlet nogle konkrete råd til bespisning og overnatning inden for turismen i Aarhusregionen.

Det Økologiske Spisemærke
Det Økologiske Spisemærke

1. Sæt fokus på økologien

Ved at anvende økologiske fødevarer er du med til at fremme bedre dyrevelfærd og en mere miljørigtig produktion, samtidig med at du reducerer indtaget af pesticidrester gennem kosten. Det Økologiske Spisemærke er et statskontrolleret bevis på, at I som spisested satser på økologi og giver dine gæster en tryghed.

Kartofler hos Kalø Økologisk Gårdbutik
Frame & Work

2. Brug lokale råvarer

Aarhusregionen er et spisekammer af fantastiske råvarer med alt fra havets fristelser, skovbundens svampe og økologiske landbrug. Bring den lokale stemning ind på menukortet og vælg regionens varer efter sæson. Find lokale producenter eller spørg i dit lokale netværk.

Restaurant Moment på Djursland
Restaurant Moment

3. Prioritér råvarer med mindst klimaaftryk

- og vær opmærksom på særlige fødevarehensyn. Du kan også være med til at reducere klimaaftrykket ved at vælge råvarer, der er mindre klimabelastende. I Den Store Klimadatabase kan du se forskellige råvarer og deres klimaafsæt. Vær også opmærksom på gæstens særlige behov (fx allergier og ønsket om fravalg af eksempelvis animalske produkter). Har du flere vegetariske retter på menukortet, kan du ansøge om at komme på restaurantlisten for Dansk Vegetarisk Forening.

Molskroen på Djursland
RAISFOTO

4. Undgå madspild

Udnyt alle råvarer. Et af de vigtigste områder er at reducere madspild. Har du problemer med at madvarer går til spilde, kan vi anbefale ordningerne: Fødevarebanken, REFOOD eller appen ”Too Good Too Go”.

Mødelokale hos Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus
Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

5. Reducér mængden af affald og plastik

Mere plastik skal genanvendes, mindre skal gå til spilde, og mindre skal ende i naturen. Uddel ikke engangsflaskevand, men giv genopfyldelige vandflasker eller brug porcelæn/glas. Få f.eks. konkret sparring til miljøvenlige alternativer gennem HORESTA.

Flohmärkte in Aarhus
Photopop, VisitAarhus

6. Tænk cirkulært - genanvend frem for at smide ud

Materiale som ikke skal bruges længere, kan du give videre til genbrugsstationer, afsætte på anden vis gennem genbrugsbutikker eller lokale Facebook-grupper. Og husk også at tjekke din kommunes muligheder for affaldssortering.

Affaldssortering på Peak 12 Hotel i Viborg
Impuls Film

7. Lad gæsten hjælpe med at sortere affald

Gør det nemt for gæsten at hjælpe med at sortere affald - hvad enten det er i mødelokalet, i forlystelsesparken, på hotelværelset eller på campingpladsen. Det vigtigste er, at det er enkelt og let at affaldssortere. Du kan få gratis ikoner til skraldespande gennem Dansk Affaldsforening.

Masterclass i Frivillighed
Per Bille

8. Hav fokus på social ansvarlighed og lokalt sammenhold

I VisitAarhus er vi stolte over, at så mange aktører i turismebranchen viser social ansvarlig ved f.eks. at hjælpe grupper, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, i job. 

Svanemærket
Miljømærkning Danmark

9. Miljømærkede rengørings- og vaskemidler

Målet med miljømærker er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser miljømærkerne på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og for jordens ressource. Vi anbefaler brugen af miljømærkede produkter inden for rengøring og vaskemidler.

Green Tourism Organization
Green Tourism Organization

10. Synlighed og storytelling

Fortæl om dine bæredygtighedstiltag på din virksomheds hjemmeside, egne kanaler og i din virksomhed. Vær gerne stolt og vis dine gæster og kunder, hvordan du arbejder med at udvikle virksomheden i en mere bæredygtig retning.

Share your moments with us: