©  Foto:

Cykling: Randers - Mariager

Oplev natur og historiske steder på ruterne 18 og 26 mellem Randers og Mariager. På Rute 18 kommer du forbi Bjerregrav Mose, Fårup og Glenstrup Sø. Rute 26 er særligt god for de historieinteresserede - ruten passerer blandt andet Steen Steensen Blichers hjem og grav, Allestrupgård Plantage samt en jernaldergrav ved Hem og en bronzealdergrav ved Hohøj. 

 

Cykelruter mellem Randers og Mariager 

Der findes to cykelruter mellem Randers og Mariager, rute 18 og rute 26, der begge kører langs spændende historiske steder og smuk natur.

Rute 18

Ønsker man at køre ad rute 18 til Mariager, vil man blandt andet kunne se Bjerregrav Mose. Det er også muligt at tage en lille afstikker til Fårup, hvor der er nogle hyggelige travestier og gode muligheder for en frokostpause. Turen fortsætter fra Fårup forbi Glenstrup Sø til Mariager. I det centrale Mariager er der gamle bindingsværkshuse og brolagte gader der helt sikkert er besøget værd.

Rute 26 

Rute 26 kører øst om Randers mod Mariager, og er en spændende rute for folk, som er interesserede i historie. Ruten passerer blandt andet Steen Steensen Blichers hjem og grav, der ligger i Spentrup. Derudover kommer man forbi Allestrupgård Plantage, der under 2. verdenskrig blev brugt som nedkastningssted for englænderne. Dette blev startskuddet for Hvidstengruppen, som blandt andet blev skildret i filmen ’Hvidstengruppen’ fra 2012. I denne sammenhæng kan en afstikker til Hvidsten og Hvidsten Kro også anbefales. Videre mod Mariager kører ruten forbi jernaldergraven ved Hem samt bronzealdergraven, Hohøj.

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitranders #visitaarhusregion 

Share your moments with us: