Vandre ved de fem halder i Viborg

Projekt: People & Places Connected

Foto: Jesper Maagaard

Projektet styrker samarbejdet og sammenhængskraften i Aarhusregionen: På tværs af forretningsområder. På tværs af geografi. Og på tværs af gæster, virksomheder og borgere.

Nyt fra projektet

Udbud af kreativt kampagnekoncept

I regi af projektet søgte VisitAarhus et bureau, der kan udvikle og eksekvere på et kreativt kampagnekoncept, som skal aktiveres på tværs af VisitAarhus’ internationale nærmarkeder (fx Tyskland, Norge, Nederlandene, Sverige og evt. Frankrig, Italien og Spanien) i 2025.  Udbudsrunden er afsluttet.

Fokus på internationale potentialer

Gennem projektet afholdte VisitAarhus en workshop med fokus på bæredygtige fortællinger i den internationale presse. Der var oplæg fra dentsu og VisitDenmark UK, som gav gode råd og redskaber til at få virksomhedernes egne fortællinger bredere ud. 

Presseworkshop i People & Places Connected
Foto: VisitAarhus
Presseworkshop i People & Places Connected
Foto: VisitAarhus

Mere om projektet

I en krisetid - og nogle år uden internationale gæster - er det store spørgsmål: Hvad er det for en turisme, vi ønsker, der kommer tilbage? Svaret er en turisme, der er langtidsholdbar - både for gæsterne, lokalsamfundet og planeten. For at nå hertil er der behov for at udfordre de klassiske samarbejdsstrukturer og opfattelser af turisme ved at udvikle nye veje og modeller for samarbejde og bæredygtig omstilling i Aarhusregionen. Dét vil projektet bidrage til.

Projektet har tre indsatsområder:

  1. Fra partnerskab til fællesskab: Indsatsen har fokus på at gentænke de eksisterende modeller for samarbejde på destinationsniveau, bl.a. ved at justere samarbejdsmodellerne mellem destinationsselskab, turismevirksomheder, kommuner og borgere om turismens værdiskabelse.
  2. Ansvarlige virksomheder: Indsatsen sætter turbo på arbejdet med bæredygtighed og regenerativ forretningsudvikling, bl.a. inden for erhvervsturismen, natur- & outdoorturismen og transportindustrien.
  3. Nye datadrevne markedsformater: Indsatsen understøtter et behov blandt virksomheder og kommuner for at arbejde mere videns- og evidensbaseret med forretningsudvikling. Fokus er på at udvikle nye digitale markedsformater, der styrker de autentiske fortællinger om Aarhusregionen og giver de lokale virksomheder og borgere en stemme.

Hvad får VisitAarhus’ partnere ud af projektet?

  • Der bliver udviklet og testet 7 nye mødeprodukter i samarbejde med relevante turismevirksomheder i Aarhusregionen. Mødeprodukterne involverer frivillige – og vil have fokus på temaer som fx outdoor, kultur og gastronomi
  • Der bliver afholdt BÆRBART-møder om bæredygtighed i erhvervsturismen, bæredygtighed i transportindustrien samt involvering af lokalbefolkningen
  • Der bliver afholdt workshop med fokus på at udvikle ideer til nye former for regenerative turismeaktiviteter. Ideerne samles i et katalog efterfølgende
  • Der bliver igangsat nye netværkskoncepter og -aktiviteter
  • Der bliver afholdt en workshop med fokus på at sikre stærke fortællinger om bæredygtighed i den internationale presse
  • Der bliver afviklet kompetenceudviklingsforløb om emnet ’ansvarlig kommunikation’ med fokus på bæredygtighed 
  • Der bliver afholdt netværksaktiviteter med fokus på digital best practice i mødebranchen.


Tidsperiode
Projektet løber fra d. 1. juli 2023 til d. 30. juni 2026

Bevillingsgiver
Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 
 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse logo

Kontaktperson

Lone Bak Kirk

Sustainability Manager & Strategic Project Lead

lbk@visitaarhus.com

Share your moments with us: