Hvad er ReThinker og Frivilligorganisationen?
VisitAarhus Frivilligorganisation virker som en bank af frivillige ReThinkers, som aktører og kulturinstitutioner i Aarhus og Randers kan benytte, når de ønsker at involvere frivillige.
VisitAarhus Frivilligorganisation har opbygget et kendt og enestående brand og en støt voksende og sund bank med flere tusinde ReThinkers. Frivilligorganisationen medvirker til udvikling, aktivitet og sammenhold i Aarhusregionen og har stor succes med at skabe et meningsfuldt og velfungerende fællesskab blandt de frivillige.
ReThinkers er et stærkt brand med stærke værdier, og limen i brandet er fællesskabet – mellem de frivillige og i forhold til lokalområderne. VisitAarhus Frivilligorganisation er stolte af ReThinkers, og vi vil meget gerne have dig med.
De frivillige – vi kalder dem ReThinkers
Fundamentet for vores succesfulde frivillighedsorganisation er en stærk følelse af identitet, fællesskab og tilhørsforhold, og de frivillige ReThinkers gør en kæmpe forskel med imødekommenhed og sans for værtskab. ReThinkers er lette at kende med de orange jakker, store ”Ask Me-skilte” og imødekommende smil. ReThinkers’ synlighed er med til at binde Aarhusregionen sammen.